Konsekvensvurderinger af nye EU-regler
EU-Kommissionen opdaterede i 2005 dens retningslinier for udarbejdelse af konsekvensvurderinger af forslag til nye EU-regler. Fremover skal alle nye EU-forslag ledsages af en vurdering af de forventede konsekvenser for centrale aspekter som miljø, sundhed og økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Samtidig indgår de administrative konsekvenser for virksomhederne nu som en central del af vurderingerne.

Konsekvensvurderingerne skal sørge for, at der kun lovgives, hvis det er nødvendigt, samt at lovgivningen udformes på den mest hensigtsmæssige måde. Grundlaget i Kommissionens retningslinier er således, at der skal være et tydeligt behov for at regulere, og at det skal gøres så hensigtsmæssigt som muligt.

De nye retningslinier vil bidrage til at skabe yderligere opmærksomhed omkring konsekvenserne for brugerne af lovgivningen. Derved får politikerne også et bedre grundlag for at træffe deres beslutninger og forbedre lovgivningens kvalitet.

Forenkling af EU's regelsæt
Kommissionen har iværksat et rullende program, der skal forenkle de eksisterende EU-regler. Den seneste version af regelforenklingsprogrammet er fra oktober 2005, og det indeholder over 100 forenklingsinitiativer på en række forskellige områder.

Danmark sendte i juni 2005 en liste med 50 danske forenklingsforslag til Kommissionen. De danske forslag blev til efter en omfattende høring blandt ministerier og organisationer, og en række af disse forslag er nu med i forenklingsprogrammet. Det drejer sig bl.a. om forslag til forenkling af EU’s regler om statistiske indberetninger fra virksomhederne. 

Kommissionen vil årligt gøre status over arbejdet med at forenkle de eksisterende EU-regler, og Danmark vil fortsat presse på for at skabe et enklere og mere forståeligt regelsæt.

Lettelse af de administrative byrder fra EU
Kommissionen har efter flere års forberedelser nu besluttet at måle de administrative konsekvenser for virksomhederne som følger af EU-reglerne. Det sker med udgangspunkt i en målemetode, der er stærkt inspireret af den danske og hollandske målemetode (AMVAB).

Danmark har i flere år opfordret Kommissionen til at lære af erfaringerne fra bl.a. Holland og Danmark med at måle, sætte mål og lette virksomhedernes administrative byrder. Kommissionen har foreløbig tilkendegivet, at metoden fra 2006 skal anvendes på alle nye forslag til regler, der forventes at indeholde administrative byrder. Det bliver således et væsentligt instrument til at undgå administrative byrder fra nye EU-regler.

Kommissionen har desuden annonceret, at den vil begynde at anvende metoden til at måle eksisterende regler med henblik på at lette de byrder, som allerede eksisterer. Det næste skridt på EU-plan vil nu være at sætte mål for, hvor meget byrder skal reduceres med i EU, og så begynde at skabe bedre og et mere virksomhedsvenligt regelsæt.